De Stribede har i dag indgået et samarbejde med Restaurant Carlslund, så den kendte odenseanske restaurant kommer til at være blandt fanklubbens sponsorer i resten af 2019.

Jacob Høffner, der er indehaver af Carlslund, er selv inkarneret OB-fan, og han er derfor rigtig glad for samarbejdet med De Stribede. Fanklubbens bestyrelse er selvfølgelig også glade for samarbejdet, og ser frem til, hvad det kan udvikle sig til.

Restaurant Carlslund er en af de mest kendte restauranter i Odense, og især deres æggekage er værd at nævne. Uden at løfte sløret for meget kan vi dog sige, at nogle af De Stribedes medlemmer kommer til at nyde den æggekage.

Vi i fanklubben glæder os meget over det indgåede samarbejde, som i nok kommer til at høre en masse mere om i 2019.

De Stribedes formand, Brian Larsen, og Carlslunds indehaver, Jacob Høffner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *