Øl skal i halsen – ikke i nakken!

Til efterårets første hjemmekampe har der været en del flere ølkast på tribunen, end vi tidligere har set. Denne tendens er vi meget ærgerlige over. Ikke mindst fordi der er folk, som søger væk fra stemningsområdet for at undgå et ”bad” i øl.

Det er vi kede af, for denne sæson ser ud til at blive rigtig spændende, og vi har brug for alle gode kræfter for at skabe en fed stemning og bakke holdet op.

OB har muligheden for at straffe ølkast med en bøde på 5000 kr., og på grund af de mange klager kommer der øget fokus på problemet. Det er rigtig dumme penge at miste: Tænk på, hvor mange øl man kan få for 5000 kroner.

Vi ønsker hverken, at vores medfans får ødelagt deres tøj eller bliver straffet med bøder, og derfor kommer vi med dette lille opråb: Ølkast er en tåbelig ide, så lad os få det stoppet.

Tag meget gerne fat i din sidemand, så vi kan få spredt budskabet på tribunen.

Vi ønsker at lave den bedst mulige stemning på tribunen, og det kræver, at det er et godt sted at være for alle.

De Stribede
Morten Friis – SLO
Diana Larsen – DFF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *