Kan man udveksle erfaringer med andre fanklubber? Og kan man tage det med tilbage til ens egen fanklub?
Ja bestemt, siger formand Brian Larsen.
Formanden og Diana Larsen var på ”studiebesøg” i Brøndby tilbage i august. De var bl.a. forbi ”Hytten”, der er samlingspunkt for Brøndbys fans op til hjemmekampene samt til deres udebaneture.
– Klubhuset er nyt, og rummer så mange ting vi kun kan være misundelige på her i Odense, udtaler Diana. Klubhuset er sponsorereret af Brøndby Kommune. Og indeholder bl.a. bar, stort lokale, toiletter, mindre kontor til bestyrelsen, samt et køkken med tilhørerne grill, hvor fans kan købe burgere, pomfritter mm. I forbindelse med deres besøg fik de indblik i, hvad Brøndby support tilbyder deres medlemmer, og hvordan bestyrelsen arbejder.
Brian og Diana var også en tur forbi familiezonen samt fanzonen. Brøndby kan noget i forhold til disse ting, begge zoner er gennemtænkt, og familiezonen er bl.a. også indendørs, hvor børnene kan invitere til fødselsdage, spille fodbold inde, eller bordfodbold.

Brøndby E-superliga høre også til her og det giver også nogle muligheder for børnene. – Der var rigtig mange, da vi var på besøg både inde og ude. Alle kommer flere timer før kampen går i gang, fortæller Brian.
Efter turen rundt på stadion og i fanklubben var det blevet tid til Sydsiden. – Vi sugede simpelthen alt til os, det er vildt dernede, udtaler Diana. Alle sang med og Capo’en var god til at fastholde folk og holde en positiv kontakt. Alle var i gult eller blåt. Det så fedt ud, fortæller Diana.
– Vi fik dog også af vide, at tingene ikke altid har været så lyserødt. Det har krævet hårdt arbejde, dialog og masser af timer på kryds og tværs af fraktioner fortæller Brian.
Diana og Brian kom hjem med en masse input, og har allerede fremvist deres dag både for OB og bestyrelsen i De Stribede.
Til hjemmekampen mod Hobro var det så De Stribedes tur til at få besøg. Miguel fra Hobro, som kender Diana fra bestyrelsen i Danske Fodbold Fans, lagde vejen forbi nogle timer før, hans medfans ankom. Miguel var en tur forbi De Stribedes klubhus, samt vores fanzone. Turen gik også forbi vagtkontoret og familiezonen, samt spillertunnelen. Ligesom Brian og Diana var meget opslugt af oplevelsen i Brøndby, var Miguel det samme her i Odense. I Hobro har de ikke et klubhus til deres fans. De mødes ingen steder før hjemmekampene. Folk kommer bare lidt før kampen, fortalte han. Han var især misundelig på de muligheder, vi har inden kampen, og hans kamera blev da også flittigt brugt.
Selvom vi er fjender på banen og på tribunen, så er det fantastisk, at fans kan mødes på kryds og tværs af hinanden. – Vi har især brugt Dianas netværk i og omkring Danske Fodbold Fans, udtaler Brian. Han håber da også på at flere fanklubber har mod på at besøge os i Odense. Vi skal i hvert fald også mere rundt forbi de andre.