Ny fankoordinator i OB.

Tidligere på sommer blev Morten Friis ansat som kampdags SLO og nu er det blevet tid for Morten til at tage næste skridt op ad stigen. Klubben har nu ansat ham som fast fankoordinator også kendt som SLO. En post Morten tiltræder med det samme.

Morten Friis har igennem tiden været en del af tribunelivet, dog uden det store kendskab til De Stribede. Det håber vi dog på bliver ændret fremover. Allerede nu har Morten været forbi vores klubhus på kampdage samt på vores busture.  

En SLO (Supporters Liason Officer) er bindeleddet mellem fansene og klubben. Morten skal sikre en god og direkte dialog mellem klubben og de stemningsskabende fans, så der fremover bliver en større sammenhæng mellem klubben og fansenes aktiviteter.

Morten kommer til at arbejde tæt sammen med bestyrelsen i De Stribede samt Diana fra Danske Fodbold Fans.

Vi byder Morten velkommen og ser frem til et godt samarbejde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen