Bestyrelsen i De Stribede har brug for dig!!

Til februar afholder De Stribede generalforsamling, her er der også mulighed for at stille op til bestyrelsen.

Der er pt både muligheder i bestyrelsen og som suppleant.

De Stribede er en fanklub i fremgang. Vi sender bus til OB’s udekampe, vi har vores klubhus på stadion og vi deltager aktivt på tribunen.

At være en del af bestyrelsen i De Stribede giver dig som OB-fan mulighed for at komme helt ind under fanscenen. Ikke mindst at være med til at præge, hvordan fanklubben og ikke mindst arbejdet på tribunen skal være i fremtiden.

Som bestyrelsesmedlem er du i tæt dialog med klubben, med vores medlemmer og med andre fangrupper.

Nogle af de opgaver der bl.a. venter den kommende bestyrelse er:

  • Fanscenens fremtid, hvordan koordinerer vi det når de uofficielle kommer tilbage.
  • Hvordan fastholder vi den nye generation af medlemmer og fans på tribunen?
  • Nye og spændende tiltag i klubhuset både på kampdage og i øvrigt.
  • Deltagelse i Danske Fodbold Fans årsseminar
  • Busture, kan vi udvikle endnu mere på dem.?
  • Indblik i opstart og brugen af VAR fra sommeren 2020.
  • Mulighed for plads i klubbens Fanpanel.

At være en del af bestyrelsen i De Stribede er frivilligt arbejde, men man har muligheden for at arbejde med den klub man virkelig brænder for og ikke mindst for de fans der støtter klubben i trykt og tyndt. Man får nogle gode venskaber og man får muligheden for at være frontfigur i den fynske scene.

For at stille op til bestyrelsen skal man være medlem af De Stribede samt være fyldt 18år.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen