Kære Striber!
Vi er nu nået til årets sidste udebanetur. Vi vil meget gerne takke jer alle for den fremragende opbakning, som I har vist os i De Stribede og klubben i det seneste år. Det er ganske enkelt en fornøjelse! Nu er det tid til at få sluttet sæsonen godt af og gå til vinterpause med gode resultater. Det skaber vi sammen!
Til kampen i Horsens søndag den 13. november forventer vi derfor et fyldt udebaneafsnit. Det er sidste kamp inden tre måneders pause uden Superliga, uden fællesskabet og uden OB. Få samlet jeres familie og venner og lad os fylde busserne med Stribede fans og give drengene den bedste opbakning de kan ønske. I skal dog gøre dette hurtigt, da vi forventer mange tilmeldte allerede de første dage.
Tilmelding:
Tilmelding skal ske via mail til busansvarlig@destribede.dk eller på tlf. 31441627 til Jonas Kjær Gervig. Det er ligeledes muligt at tilmelde sig i baren i klubhuset til søndagens sidste hjemmekamp mod Brøndby.
Køreplan:
Kl. 10:35 fra Shell Haarby
Kl. 11:35 afgang fra Richard Møller Nielsen Plads
Kl. 12:20 opsamling v/OK tankstation , Ny Snoghøjlandevej
Kl. 12:45 opsamling v/ DTC, Vejle
Kl. 13:15 ank. CASA, Horsens
Kl. 14:00 Kampstart
Kl. 16:30 returkørsel
Kl. 19:15 forventet retur i Odense
Der er som altid mulighed for opsamling på vejen. Kontakt Jonas for at aftale nærmere.
Pris:
U16 – 50kr,-
Medlemmer – 50kr,-
Ikke-medlemmer – 125kr,-
Betaling skal ske via Mobilepay nr. 80009.
Billet til stadion:
De 30 stadionbilletter er væk. Billetter skal købes via AC Horsens hjemmeside. Husk at vælge udebaneafsnittet.
OBS! Da vi sælger drikkelse i bussen er det ikke tilladt at medbringe dette. Vi sælger både øl og sodavand til skarpe priser.
Vi glæder os enormt meget til at tage imod jer. Husk også støtten til årets sidste hjemmekamp på søndag!
