Nye vedtægter pr 2. April 2023

På den ekstraordinære generalforsamling afholdt D.2 April 2023, blev det stemt om vedtægtsændringer.
De kan læses her eller som pdf her: https://destribede.dk/wp-content/uploads/2023/04/Nye-vedtaegter-1-1.pdf

Foreningens navn er De Stribede og har hjemsted i Odense
Foreningens formål
§ 1
stk 1 Foreningen er en fri upolitisk forening, der har til formål:

  • at skabe grundlag for et stærkt sammenhold blandt alle personer med interesse for fodboldspillet i Odense Boldklub
  • at udbrede kendskabet til fodboldkulturen og fodboldspillet generelt gennem arrangementer så som busture, møder, fællesaftener, foredrag, fester m.v. for børn og voksne i alle aldre.
  • at være et stabilt og engagerede publikum der aktivt arbejder imod vold og racisme før, under og efter fodboldarrangementer.

stk 2 Bestyrelsen skal indgå aftale med Odense Boldklub om det nærmere samarbejde.
Medlemmernes pligter og rettigheder
§ 2
stk 1 Medlemsskab af foreningen står åbent for alle
stk 2 Bestyrelsen er berettiget til, efter eget skøn, at nægte en person optagelse i
foreningen, hvis der er en formodning om, at ansøgeren vil modarbejde klubbens
formål. Nægtes en person optagelse i klubben, kan denne indbringe afvisningen
for første ordinære generalforsamling.
§ 3
stk 1 Ved optagelse i foreningen betaler ethvert medlem ét års kontingent. Optages et
medlem i perioden 1.1. – 30.6 betales fuldt kontingent, ved optagelse i perioden
1.7. – 31.12 betales reduceret kontingent fastsat af bestyrelsen.
stk 2 Medlemmerne modtager, som kvittering for betalt kontingent, et medlemskort.
Kortet skal forevises på forlangende og giver adgang til foreningen og dennes
arrangementer.
stk 3 Kontingent fastsættes af bestyrelsen for kommende regnskabsår og senest pr.
31/12.
stk 4 Årskontingentet betales senest 1. februar, da man ellers mister sine
medlemsrettigheder for det kommende år.
stk 5 Medlemmer, der er slettet på grund af skyldig kontingent, skal forinden optagelse
finder sted, betale disse.
§ 4
stk 1 Bestyrelsen kan til enhver tid bortvise medlemmer der:
• får karantæne af OS&E A/S
• optræder utilbørligt i forbindelse med OB’s eller De Stribedes kampe
eller arrangementer
Dette kræver et flertal i bestyrelsen.
Enkeltpersoner kan bortvises fra fanklubbens arrangementer, hvis den ansvarlige
bedømmer deres opførsel ikke er acceptabel. Dette kræver ikke bestyrelsens
flertal.
stk 2 Ved opsigelse/eksklusion refunderes betalt kontingent ikke.
Klubbens ledelse
§ 5
stk 1 Foreningens ledes af en bestyrelse bestående af 5 – 7 medlemmer og bestående
af Formand, Næstformand, Kasserer og 2 – 4 bestyrelsesmedlemmer.
stk 2 Af bestyrelsens medlemmer vælges 5 pladser for to år ad gangen og op til to
pladser for et år ad gangen.:
• I ulige år vælges formand og 1 bestyrelsesmedlemmer for to år.
• I lige år vælges kasserer og to bestyrelsesmedlemmer for to år.
• Hvert år vælges op til to bestyrelsesmedlemmer for et år.
Bestyrelsen konstituerer efterfølgende sig selv med Næstformand
stk 3 Til bestyrelsen kan ikke vælges medlemmer som er i familie med hinanden og/
eller deler husstand.
stk 4 Afgår Formand, Næstformand eller Kasserer i valgperioden, indkalder den øvrige
bestyrelse til et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerer
sig.
stk 5 Et konstitueret bestyrelsesmedlem sidder til førstkommende ordinære
generalforsamling, hvor der foranstaltes valg til posten.
stk 6 Stiller et bestyrelsesmedlem op til en anden tillidspost i bestyrelsen, end den
personen er valgt til, skal vedkommende stille sit mandat til rådighed på
generalforsamlingen.
§ 6
stk 1 Bestyrelsen bestemmer selv, indenfor lovenes rammer, sin forretningsorden og
måde for udøvelsen af sin virksomhed til gavn for foreningen og foreningens
medlemmer. Formanden varetager klubbens daglige ledelse, og indkalder til de
nødvendige bestyrelsesmøder.
stk 2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen, hvoriblandt
Formand eller Næstformand er til stede. Står stemmerne lige, er det Formandens
og i dennes fravær Næstformandens stemmer, der er afgørende.
stk 3 Bestyrelsen konstituere sig med én sekretær der føre en protokol over de af
bestyrelsen førte forhandlinger.
stk 4 Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene
skal være formanden, næstformanden eller kassereren.
stk 5 Alle bestyrelseshverv er ulønnede. Nødvendige udgifter dækkes efter regler
fastsat af generalforsamlingen.
Foreningens regnskab
§ 7
stk 1 Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
stk 2 Klubbens regnskab føres af Kassereren, der tillige fører foreningens
medlemsregister
stk 3 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og kassereren i forening.
Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen
af den samlede bestyrelse.
stk 4 Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af
kontingent samt betaling af regninger. Kassereren kan råde over foreningens
konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale
herom.
stk 5 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de
forpligtelser, der påhviler foreningen.
§ 8
stk 1 Klubbens regnskab revideres af en revisor.
stk 2 På ordinær generalforsamling vælges 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Begge
vælges for en periode på 1 år.
stk 3 Den valgte revisor er pligtig til at kontrollere, mindst 1 gang årlig, at der bliver ført
et let overskueligt regnskab. Der foretages, efter eget skøn, et eller flere
uanmeldte eftersyn af bilag, kassebeholdning samt bankkonti.
stk 4 Det reviderede regnskab bør foreligge færdig og underskrevet af revisoren 2 uger
før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen
§ 9
stk 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle henseender.
stk 2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årlig i januar kvartal.
stk 3 Ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel ved
annoncering via hjemmeside samt direkte udsendelse til medlemmer.
stk 4 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
stk 5 Forslag, som ønskes behandlet på ordinær generalforsamling, skal være
Formanden i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse.
stk 6 Klubbens generalforsamling ledes af en på mødet valgt dirigent.
Dirigenten vælges ved håndsoprækning. Den først foreslåede sættes først under
afstemning.
Dirigenten skal upartisk lede forhandlingerne, retlede talerne og læse forslagene
op, inden de kommer til afstemning.
Dirigenten skal give talerne ordet i den rækkefølge, de er indtegnede. Forslagsstilleren kan dog forlange ordet som sidste taler.
Ændringsforslag skal under afstemning, før der stemmes om hovedforslaget.
Dirigenten har ret til, når en taler ikke holder sig til den foreliggende sag, efter en
påmindelse derom, at fratage denne ordet.
stk 7 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Aflæggelse af regnskab
5. Indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Evt.
stk 8 Stemmeret har alle medlemmer der på det givne tidspunkt er 16 år og derover og
som har været medlem i mindst 3 måneder.
stk 9 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 10
stk 1 Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
stk 2 Ændringer i foreningens vedtægter kan kun foretages på ordinær
generalforsamling og hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for.
stk 3 Skriftlig afstemning foretages, hvis mindst 5 medlemmer begærer dette.
stk 4 Til at forestå eventuelle afstemninger på generalforsamlingen, vælges et stemmeudvalg på mindst 2 personer.
§ 11
stk 1 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, enten når bestyrelsen finder det
fornødent, eller hvis 25% af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom til
bestyrelsen, med skriftlig forslag om, hvad der ønskes behandlet.
Et sådan forslag må ikke være en lovændring eller stride mod klubbens formål.
stk 2 Ekstraordinær generalforsamling skal af Formanden indkaldes senest 14 hverdage efter lovlig begæring herom og med mindst 8 dages varsel.
Særlige bestemmelser
§ 12
stk 1 Nedlæggelse af foreningen kan kun ske på en ekstraordinær generalforsamling.
Begæring og indkaldelse skal ske efter vedtægternes § 11
stk 2 Klubben kan kun nedlægges såfremt mindst 2/3 dele af de tilstedeværende
medlemmer stemmer herfor.
stk 3 Nedlægges foreningen tilfalder alle dens midler Odense Boldklubs
ungdomsafdeling.

Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven
Fortsæt med at handle
0
Scroll to Top