Kære Medlemmer

Det er med en god portion ydmyghed jeg modtager valget som ny formand for De stribede. En ny vigtig og spændende opgave venter. Ny bestyrelse – nye relationer og nyt ansvar. Dygtige, passionerede mennesker i den nye bestyrelse og bland de frivillige – Sammen er vi stærke og der er et stort potentiale i denne bestyrelse som jeg i den grad glæder mig til at udvikle endnu mere.

 
Jeg træder nu ind på det hold som i medlemmer har valgt ind ved den ekstra ordinære generalforsamling og i en bestyrelse med en ambition om at samle de mange interessenter i et fælles arbejde om at sikre De stribedes udvikling og fremtid.

 
Vi skal bidrage til udvikling og sørge for at den strategi vi sammen skal udarbejde i bestyrelsen, når i mål på alle parameter– vi skal gøre en forskel til gavn for vores medlemmer, og fanmiljøet som helhed – det skal ske gennem et stærkt samarbejde i bestyrelsen, med OB, og på tværs af alle fans på Stadion.


De stribede skal være for alle – fra byen, fra opland, ja fra hele Fyn. Uanset køn, religion, status, handicap eller andre udfordringer i livet skal de stribede være det bedste fanklub og gøre en forskel for fanmiljøet. For byen for klubben for altid.


Vi har mange vigtige udfordringer og opgaver foran os i de Stribede, og når vi sammen finder stærke løsninger på disse, så er og bliver de Stribede den bedste fanklub til vores medlemmer og fremtidens medlemmer.
Et kort og ikke prioriteret rids af nogle af de udfordringer, vi skal have taget hul på, kommer her:
Vision, strategier og værdier er nøgleelementer på vores kommende rejse uanset hvad vi gør.

 
Vi skal have løst den økonomiske situation og denne skal stabiliseres og forbedres markant. Der har været igangsat et stort arbejde og alle i bestyrelsen er indstillet på at løse opgaven og nå i mål med denne udfordring. Det er en stor opgave og der er alt afgørende at vi fremtidssikrer os som fanklub. Vi har kun nøglen til låns og dette skal vi være ydmyg omkring.

 
Vi skal være det bedste tilbud til OB-fans. Vi skal kunne rumme en stor spændvidde og vi skal sørge for at de Stribede er en fanklub vi er stolte af og som giver plads til at udvikle i fællesskab.
Potentiale og ambitioner skal gå hånd i hånd – vi bør forpligte os selv på at række ud efter øverste hylde på alle områder.

 
Diversitet, engagement, tillid, respekt, fællesskab, glæde og tryghed det er værdier jeg håber, vi sammen kan løfte som værende de stribede.

 
Ingen vinder alene. Sammen tager vi fat, jeg vil give mig fuld ud og jeg ved at bestyrelsen er af samme opfattelse, vi glæder os alle til arbejdet.

 
God påske til alle de stribede
På vegne af bestyrelsen
Line Hartmann-Weiergang Formand

Indkøbskurv0
Der er ingen produkter i kurven
Fortsæt med at handle
0
Scroll to Top