Kære venner og fans, Vi, De Stribede, er dybt taknemmelige og beærede over at modtage prisen for Årets Fanklub initiativ og for anerkendelsen af vores arbejde med kampagnen ”Kampen Mod Ludomani” i samarbejde med Center for ludomani.
Kampagnen har været en hjertesag for os og vi er stolte af kunne bidrage til, at skabe opmærksomhed omkring de alvorlige konsekvenser af ludomani.
Vi i De Stribede har arbejdet hårdt på at nå ud med vores budskab.
Vi har mødt mange udfordringer undervejs, men vi har også oplevet positive reaktioner fra både offentligheden og medierne, der har givet os mod og energi til at fortsætte vores arbejde.
Næste step i arbejdet er allerede sat i gang, den 28. Januar er alle Øens hold klubber, inviteret ind til en informationsaften omkring ludomani og hvordan de allerede i en tidlig alder kan hjælpe de unge mennesker ude i klubberne.
Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel.
Tak, fordi I er en del af opbakningen og lad os fortsætte med at stå sammen og støtte hinanden.
Med venlig hilsen De Stribede
