KMD Cup for FANS

Den. 10 januar afholdes KMD cup i Odense, foruden hovedturneringen er der efter inspiration fra De Stribedes Diana Larsen også en mini turnering med 4 hold, som repræsenterer arrangørernes respektive fanklubber – Brøndby Support, AGF Fanclub Aarhus, AaB support Club og De Stribede.

De Stribede har kendt til planerne i nogen tid og har nu samlet et hold som skal kæmpe for De Stribede. Holdet har indtil nu trænet sammen 2 gange og alle glæder sig til at komme i kamp d. 10. januar.

Holdleder Diana Larsen udtaler: Det var vigtigt for os, at rigtige mange omkring De Stribede fik muligheden, ung som gammel. Derfor kontaktede jeg nogle af dem, som på en eller anden måde har været omkring De Stribede eller hjulpet til her i løbet af 2019 både på tribunen men også i det daglige. Nogen har fra starten meldt ud at det ikke lige var dem, andre har været med hele vejen. Vi stod da også tilbage med et luksusproblem og måtte udvælge dem vi synes kunne gøre det på dagen. Truppen er nu en god blanding af unge og gamle, men et er helt sikker. De vil kæmpe alt hvad de kan når vi kommer til dagen. Jeg synes alle har givet den max gas til træning og ingen er vist i tvivl om at de rigtig gerne vil gøre en god figur. Og så håber vi selvfølgelig på en masse god opbakning fra tribunen.

De Stribedes trup ser ud som følgende:

Træner/spillende træner:

Brian Larsen (39år, spiller oldboys i Odense Kfum og formand for De Stribede)

Spillere:

Elias Hildebrand Christiansen (15år, spiller I Søhus/Stige, yngste spiller sammen med Mads)

Frederik Rosenly (17år, spiller fodbold i Glamsbjerg, med i De Stribede og hjælper til i boderne på stadion).

Mads Larsen (15år, spiller fodbold i SSV Højfyn, med i De Stribede, aktiv både på ude og hjemmebane, yngste spiller sammen med Elias).

Hans Peter Skov Hansen (37år, spiller Oldboys og vagt til hjemmekampene på Nature Energy Park).

Henrik Godtfredsen (45år, har tidligere spillet fodbold i Næsby Boldklub. Med i De Stribede. Alderspræsidenten på holdet).

Laurits Hildebrand Christiansen (18år, spiller I Søhus/Stige. Høre med under den nye gruppe af unge på tribunen både ude og hjemme).

Thor Matthiassen (19år, spillet fodbold i Tommerup og Næsby. Er aktiv på tribunen både ud og hjemme.)

Oliver Godtfredsen (19år, har spillet fodbold i Allesø og Næsby Boldklub. Er aktiv på tribunen både ude og hjemme).

Der vil komme meget mere omkring holdet inden KMD Cup.

Skriv en kommentar